Vicki Berlin
Børn, dyr, familie og andre sære skabninger
Beskrivelse
Født:
1977 i Espergærde
Du kender hende fra:
DM i stand-up 2002, "Vild med dans" på TV2 og "Tjenesten - nu på TV" på DR2.
Vicki kan finde på at snakke om:
Børn, dyr, familie og andre sære skabninger
Det vidste du ikke om hende:
Spillede med i musicalen ”Atlantis” i 1997.
Kort om Vicki
Vicki Berlin har været rundt omkring og over det hele. Ikke alene er hun nysgerrig og har energi nok til at forsyne alle elektriske hegn i Skåne. Hun er også den nye type komiker, der kan lidt af hvert, og hvis talent er i allerhøjeste kurs. Fra satireskribent i ”Omar skal giftes” og ”Tjenesten” – til pointsluger i ”Vild med dans” og konferencier ved adskillige kæmpe events. Men først og fremmest skal Vicki Berlin opleves på en scene, hvor hun leverer suveræn stand-up. Humoren er intelligent og skør – og publikum er altid med hende, fordi hun er nærværende, ærlig og observerende. Hun er en stjerne på vej frem.
Presse
Ja, det er hende fra...
Idag kender alle Vicki, endda på fornavn. Men inden hun blev vild med dans, var hun et stort og lovende navn i dansk stand-up - og det er hun stadig. For hvem siger, at kvinder kun taler om Vild med dans, heste og menstruation? Vicki er komiker med stort K i alt hvad hun laver. På scenen vender hun alt mellem himmel og jord og leverer det med mimik, charme og selvironi.
Blev hun gift med Omar?
Siden hun blev uddannet skuespiller i 2000 har hun optrådt i adskillige satireprogrammer som ”Omar skal giftes” på DR2, ”Gintberg – men nok om mig” på DR2, ”Jul i verdensrummet” på DR1, radiosatiren ”Kein Fussball” på P3 og i 2005 blev hun en fast del af holdet på ”Gintbergs store aften” på TV2Zulu, hvor hun skrev og spillede sig igennem 40 programmer. Hun var også med i radiosatiren ”Tjenesten på P3”, hvor hun lagde pen og stemme til en bunke sketches og sange som smølfernes ”Hvor blå vi er”, støttesangen ”Vi er DR”, julesangen ”Vi tror på julen” og en spandfuld flere.
Booking
