Carsten Bang
Gud, dronning og dyr. Vold vs mening.
Beskrivelse
Født:
1965 i Jebjerg
Du kender ham fra:
Showet ”Har Satan en fætter?”, ”Comedy Fight Club” på TV2 ZULU og ”Gynt” på Betty Nansen Teatret.
Carsten kan finde på at snakke om:
Gud, dronning og dyr. Vold vs mening.
Det vidste du ikke om ham:
Var i 1996 VJ på noget, der hed ZTV
Kort om Carsten Bang
Tilbagelænet, rar – og svigermors drøm, hvis hun nogensinde skulle blive snydt af et mareridt. Han er kommet mere og mere frem de senere år, men i virkeligheden har han været med hele vejen siden stand-up begyndte i Danmark. Gennem årene har Carsten været den sjove mand bag kulisserne i utallige tv-programmer og shows. Han kender danskerne, kender sit publikum og leverer små genialiteter og morsomme betragtninger – med sans for detaljen og det overraskende.
Presse
Manden fra Jebjerg
Carsten Bang er født på et alderdomshjem i Jebjerg. Han er et godt eksempel på, at man ikke behøver at råbe højt og fare af sted med 120 km/t. for at være sjov. Carsten har altid et glimt i øjet og har så meget soliditet og talent, at han tør tage al den tid, det passer ham. Han formår med sin humor at få sit publikum til at undre sig med ham, mens de hyler af grin.
Intelligent og underfundig
Har Satan en fætter? spurgte Carsten i sit første solo show og kastede sig bl.a. over tro, overtro og egoismen, der ind i mellem er djævelske problemer, der styrer den daglige orden. Showet blev en kæmpe succes i 2006. Men i det hele taget er Carstens materiale originalt, intelligent og underfundigt. Det kryber som en humoristisk strøm ind under huden på publikum, der må overgive sig fuldstændigt til den stærkt selvironiske jyde.
En alsidig herre
Carsten spiller med i de danske spillefilm ”Regel nr. 1” og ”Villa Paranoia” og var en femtedel af turnéen ”Fem på Flugt”, som turnerede på de danske spillesteder i foråret 2003. Desuden var han fast besætningsmedlem på DRs satireprogrammer med Jan Gintberg som kaptajn. I 2005 optrådte Carsten Bang på ”The Fringe Festival” i Edinburgh, som er verdens største comedy festival. Efterfølgende har han optrådt på ”Comedy Store” i London og har brilleret som medvært på ”DM i indsamling” på DR1, til fordel for forældreløse børn i Afrika. I samarbejde med Mick Øgendahl stod han i 2005 desuden for manuskriptet til DR2s ”Filmmagasinet special: Svinedrengen the movie”, som de begge spillede med i. Filmen blev nomineret til en tv-pris.
I 2005/2006 udvidede Carsten Bang sin kunstneriske løbebane i det anmelderroste teaterstykke ”Gynt” på Betty Nansen Teatret i København. Stykket, som spillede for fulde huse, blev til i samarbejde med kollegerne Jonatan Spang og Rune Klan samt rapperne Blæs Bukki fra ”Bikstok Røgsystem” og Geolo G fra ”Malk de Koijn”. Her spillede Carsten ”sig selv” som komiker, men var også en overbevisende aldrende Ibsen og en spændstig Gynt. I foråret 2007 er Carsten mentor og kommentator for kollegerne i "Comedy Fight Club" på TV2 Zulu.
Booking
